For dig, der arbejder med børn (Børne- og Ungdomsforvaltningen)
Daginstitutioner / Skoler
For dig, der arbejder med ældre (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen)
For dig, der arbejder i sociale tilbud (Socialforvaltningen)
For dig, der arbejder med børn og unge i Klub/frit
Bæredygtig fisk til mange
Til køkkenpersonale
Fisk og skaldyr er velsmagende, sunde og klimavenlige råvarer, som fortjener en større plads på børnenes tallerkener. Vi skal en tur under havets overflade og udforske nogle af de fantastiske fisk og skaldyr, der lever i vores farvande.
Vi går i køkkenet og med udgangspunkt i sæsonernes bæredygtige fisk og skaldyr, arbejder vi med forskellige tilberedningsmetoder og typer af retter.
Gennem enkle øvelser giver vi inspiration til, hvordan du kan planlægge og anvende fisk og skaldyr i børnehøjde i både frokost og mellemmåltider.
Hvad lærer du?
• At overskue bæredygtighed, når det kommer til fisk, herunder fiskemærkninger som Naturskånsom, MSC, ASC og økologisk
• At tilberede velsmagende fiskeretter med afsæt i sæsonen
• Tips til opbevaring af frisk fisk og til brug af rester
Datoer:
D. 21. april 2026
D. 27. oktober 2026
Tid:
08.30-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Godt bagværk til børn
Til køkkenpersonale
Godt brød er fundamentet for mange gode måltider.
På dette kursus udforsker vi brødets fantastiske verden, og klæder dig på til selvsikkert at bage et varieret udvalg af rug- og hvedebrød i hverdagen.
Vi indfører dig i hemmeligheden bag det enkle gode brød, der passer til det meste og kan spises både alene og som tilbehør. Vi sætter fokus på langtidshævning, meltyper, brugen af surdej og vigtigheden af at bage ved den rette temperatur. Kort sagt, alt hvad der skal til for at hæve dit bageniveau og din bageglæde til nye højder.
Vi bager en række forskellige brød, der passer til børn og jeres hverdag, og sætter undervejs fokus på de udfordringer, I støder på i jeres dagligdag, når der skal bages.
Hvad lærer du?
• Ælte-, hæve- og bageteknikker
• At arbejde med forskellige meltyper, surdej og bagetemperaturer
• Hvordan du gør bagningen til en integreret del af din
arbejdsdag
Dato:
D. 6. maj 2026
D. 26. august 2026
Tid:
08.30-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Hjemmelavet, bæredygtigt pålæg
Til køkkenpersonale
Få ny inspiration til pålæg og mere viden om, hvordan man kan lave klimavenlige alternativer til det traditionelle pålæg.
På dette kursus arbejder vi med at lave pålæg til de ugentlige rugbrødsdage. Meget af det traditionelle pålæg på frokostfadene er baseret på kød, og det kan derfor være svært at gennemskue, hvilke alternativer man kan supplere kødet med i en mere klimavenlig køkkendrift.
På kurset stiller vi skarpt på velsmagende pålægstyper og laver både grøntsagspålæg, spreads og pålægssalater. Vi arbejder med det grønne pålæg og taler om, hvordan man kan bruge bælgfrugter som velsmagende proteinkilde i dit pålæg.
Hvad lærer du?
• Grundprincipperne for rugbrødsdagene
• Variation i din pålægsfremstilling
• Planlægning af mere overskuelige rugbrødsdage
Datoer:
D. 10. marts 2026
D. 8. september 2026
Tid:
08.30-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Umami i det grønne køkken
Til køkkenpersonale
Velsmagen i det grønne køkken er en vigtig drivkraft for at lykkes med at lave grønne måltider. Som med al madlavning er arbejdet med de fem grundsmage, konsistenser, aromaer og ikke mindst madens udseende afgørende.
I et grønt køkken er umami et kapitel for sig og meget tyder på, at en passende intensitet af umami, den femte grundsmag, spiller en stor rolle for, om vi oplever et måltid som tilfredsstillende.
Umami forbindes ofte med smagen af kød. På dette kursus dykker vi længere ned i, hvordan man arbejder målrettet med umami i menuen, og hvordan vi finder og opdyrker umami i planteriget blandt grøntsager, svampe og alger.
Dette kursus er for dig, der ønsker en teoretisk indføring i arbejdet med velsmag gennem fokuseret arbejde med umami.
Hvad lærer du:
• Hvordan man kan sikre velsmag gennem arbejdet med madens grundsmage, konsistens, aromaer og udseende.
• Hvordan man arbejder målrettet med at med at
sikre umami i grønne retter.
Datoer:
D. 5. februar 2026
D. 25. august 2026
Tid:
Kl. 12.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Hos jer: Børns smag og måltidspædagogik
På tværs af personalegruppen
Børnene indtager store dele af deres daglige måltider i daginstitutionen. Derfor er det vigtigt at arbejde med udviklingen af børns smag og madmod i de pædagogiske måltider.
Sammen sætter vi fokus på den gode pædagogiske tilgang til måltidet, når vi undersøger, hvordan vi styrker og understøtter børns mod til at smage på maden.
Vi arbejder med, hvilken betydning rammerne har for måltidet og taler om, hvilke perspektiver der ligger i at spise et velsmagende måltid sammen med børn i vuggestuer og børnehaver.
Kontakt Meyers Madhus på raadgivning-kk@meyers.dk eller 26 77 31 16 (kl. 9-15) for at booke dette oplæg/workshop hos jer.
Form:
Workshop
Varighed:
1,5- 2 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Grønne verdenskøkkener - Thailand
Til køkkenpersonale
På dette kursus går vi på jagt efter velsmagen i det thailandske køkken og lærer, hvor den store velsmag i de thailandske retter kommer fra. Vi arbejder med tilberedningsmetoder og med tilsmagning med de mange klassiske fermenterede umamibomber som fiskesauce, østerssauce, teriyakisauce og soyasauce.
Vi ser også på, hvordan thailandsk mad er bygget op omkring at balancere sødme, syre, fedme og skarphed og ikke mindst om at bevare sprøde konsistenser, som de fleste børn holder af. Aromaer og dufte fra friske krydderurter, ingefær og limeblade fuldender oplevelsen af sanselighed, og løfter de grønne retter til
et nyt niveau.
Hvad lærer du?
• At få masser af god smag og konsistenser ved at bruge teknikker fra det thailandske køkken
• At kende og bruge ingredienser fra Thailand til at lave mad af råvarer fra vores breddegrader
• Hvordan forskellige krydderurter og smagsgivere fra Thailand kan bringe variation og velsmag ind i grønnere børnemad
Datoer:
D. 20. februar 2026
D. 30. april 2026
Tid:
Kl. 08.30 - 15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Nemme Mellemmåltider
Til køkkenpersonale
Trænger du til ny inspiration til dagens mellemmåltider, så er dette kursus noget for dig.
På kurset sætter vi særlig fokus på brug af rester, spreads og gnavegrønt, men også på ernæringen, så mellemmåltiderne hænger godt sammen med frokostmåltidet og ugens øvrige måltider og tilgodeser de officielle anbefalinger. Vi ser på, hvordan vi kan planlægge mellemmåltiderne, så de bliver lettere og mere overskuelige at have med at gøre, uden at gå på kompromis med børnenes energi og mæthed.
Vi går praktisk til værks i køkkenet, så du får inspiration til at sammensætte varierede mellemmåltider, hvor smag, sanselighed og madmod forenes med den rette ernæring.
Hvad lærer du:
• At tilberede simple, klimavenlige og sunde mellemmåltider, som er smagfulde og varierede.
• At planlægge mellemmåltider, så de ernæringsmæssigt hænger sammen med frokostmåltider og dækker børnenes daglige behov.
Datoer:
D. 26. februar 2026
D. 18. september 2026
D. 3. december 2026
Tid:
Kl. 08.30 - 15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Brug dine rester - retter med brød
Til køkkenpersonale
Rester af brød vil altid i større eller mindre grad hobe sig op i køkkenet i hverdagen. Heldigvis kan alle rester bruges på spændende måder i andre retter eller til at skabe helt nye retter.
Vi bruger brødet som omdrejningspunkt til at arbejde kreativt med rester. Når brødet anvendes i reelle måltider og ikke blot som et sprødt drys på toppen af en ret eller i en fars, bliver det en god måde at minimere madspild og få flere mættende måltider ud af resterne.
Kurset er for dig, der gerne vil finde nye retter, der hjælper med at reducere dit madspild. Du får inspiration til at bruge især brødrester til at skabe variation i dine retter, med tips og tricks til nye teknikker.
Hvad lærer du?
• At tænke kreativt ved brug af rester af brød og andre rester. Både de planlagte og dem, der opstår ved de daglige måltider
• Hvordan du kan bruge brødrester til at skabe nye retter og samtidig minimere madspild
Dato:
D. 6. oktober 2026
Tid:
12.00 - 15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Hos jer: Skab jeres egen mad og måltidspolitik
På tværs af personalegruppen
Når man i en institution arbejder for at servere dejlig børnemad i gode måltidsrammer, er det en fordel at have en fælles tilgang til arbejdet med maden og måltiderne på tværs af faggrupperne.
Vi sætter sammen fokus på jeres arbejde med mad og måltider. Vi undersøger hvilke værdier, der vil være oplagte i jeres mad- og måltidspolitik, og vi taler om, hvordan I kommer i mål med implementeringen.
I jeres mad- og måltidspolitik kan I fx beskrive:
• Hvordan I spiser sammen hos jer, og hvad der er særligt vigtigt under måltidet
• Hvilke pædagogiske læreplanstemaer, I kan understøtte under måltidet, fx sprog, matematisk opmærksomhed, motorik og social udvikling
Kontakt Meyers Madhus på raadgivning-kk@meyers.dk eller
26 77 31 16 (kl. 9-15) for at booke denne workshop hos jer.
Form:
Workshop
Varighed:
3 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Klimavenlige farser - med og uden kød
Til køkkenpersonale
Fars er et ’grundstof’ i mange velkendte og populære retter. På dette kursus går vi i dybden med håndværket og arbejder med teknikker, konsistenser og tilberedningsmetoder.
Vi arbejder både med helt grønne opskrifter og farser, hvor en mindre mængde kød gør en stor forskel for smag og konsistens. Vi ser på, hvordan de grundfarser vi arbejder med kan varieres efter sæson og efter hvad du har af rester i køleskabet. Du bliver klædt på til, hvordan du kan komme i mål med de forskellige farser, og får tips og tricks til hvad du kan gøre, når teksturer
eller konsistenser driller.
Hvad lærer du?
• At få de gode konsistenser og smage frem i farserne
• Teknikker og råd til, hvis farsen driller
• At prøve dig frem med forskellige typer af fars
Dato:
D. 14. april 2026
D. 25. november 2026
Tid:
Kl. 12.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Grundopskrifter der virker
Til køkkenpersonale
Dette kursus er til dig, der gerne vil have et virkelig solidt og alsidigt repertoire af grundopskrifter, der bare virker – og som kan varieres til mange dejlige måltider ved at skifte elementer ud og bruge sæsonens råvarer.
Konkret dykker vi på kurset ned i grundteknikker til gryderetter, farser, supper og saucer. Med disse grundteknikker kan du med afsæt i sæsonen skabe et utal af velsmagende variationer.
Kurset har fokus på grundteknikker, der giver større sikkerhed og overskud i tilberedninger og retter, som ofte går igen. Med det afsæt kan du variere ingredienser og samtidig føle dig sikker på et
velsmagende resultat.
Hvad lærer du?
• Et repertoire af velsmagende grundopskrifter på fars, gryderetter, supper og saucer, der kan danne basis for et væld af gode måltider
• At skabe variation ved at bruge sæsonens råvarer – samtidig med at fastholde genkendeligheden for børnene
• At arbejde struktureret i planlægningen af sæsonbetonede måltider
Datoer:
D. 12. marts 2026
D. 2. september 2026
Tid:
Kl. 08.30-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
I marken hos det regenerative landbrug Godis Grønt
-Bliv klog på grøntsagernes vej fra jord til tallerken-
Til køkkenpersonale, pædagoger og hele madlivsgruppen
Denne kursusdag foregår på det økologiske landbrug Godis Grønt, hvor vi dykker ned i grøntsagernes verden – direkte fra mark til måltid. Vi tager en rundtur i marken og høster sæsonens friske grøntsager og laver enkle, velsmagende retter over bål under åben himmel.
Mens vi spiser i det store drivhus blandt planterne, drøfter vi, hvordan vi kan bruge dagens viden og inspiration hjemme i køkkenerne og ved måltiderne.
Godis Grønt dyrker efter regenerative metoder, som genopbygger jordens sundhed og understøtter en bæredygtig fremtid. Du får indblik i produktionen af råvarerne og i, hvor meget det kræver at producere økologiske råvarer af høj kvalitet.
Dagen er praktisk, faglig og sanselig. Uanset om du står i køkkenet eller arbejder pædagogisk med maden, får du ny inspiration og konkrete værktøjer med hjem.
Hvad lærer du?
• Forståelse for hvordan et regenerativt landbrug genopbygger jorden og bidrager til bæredygtig fødevareproduktion
• Hvordan dit valg af råvarer kan have betydning for klimaet
• Hvordan friske sæsongrøntsager kan blive til dejlige enkle retter, som kan bruges både i køkkenet og som pædagogisk aktivitet
Datoer:
D. 20. maj 2026
D. 17. juni 2026
D. 9. sept 2026
D. 30. sept 2026
Tid:
Kl. 09.00-15.00
Sted:
Vi mødes hos Godis Grønt kl. 09.00.
Der går tog fra Nørreport til Lejre Station – derfra er der ca. 700 meter til fods. Toget fra Nørreport tager ca. 1 time
Adresse:
Godis Grønt
Blæsenborgvej 9
4320 Lejre
Diætmad i daginstitutionen
Til køkkenpersonale
En opgave, der kan fylde meget i det daglige, er at kunne tilbyde mad, der tager hensyn til børn, der spiser vegetarisk, har allergi eller som tager religiøse hensyn.
Dette kursus er en hjælp til at gøre den opgave lettere. Vi starter med en introduktion til rammerne for særlige kosthensyn i Københavns Kommunes daginstitutioner. Vi går både teoretisk og praktisk til værks ved at arbejde med gode greb i hverdagen, der skal gøre det lettere for jer at lave måltider, der er inkluderende for alle spisende i institutionen.
I går hjem med ny inspiration til at lykkes med velsmagende, ernæringsrigtig diætmad i jeres daglige produktion.
Hvad lærer du?
• Viden om rammerne for børnemad i Københavns Kommune, herunder særlige kosthensyn
• At integrere særlige kosthensyn i den daglige madproduktion samtidig med, at I sikrer børnenes ernæringsbehov
Datoer:
D. 25. marts 2026
D. 22. september 2026
Tid:
Kl. 12.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Bælgfrugter i børnemaden
Til køkkenpersonale
Vi slår et grønt slag for, at bælgfrugter i højere grad finder vej til børnenes tallerken, og arbejder med hvordan I kan skabe et godt basislager af bælgfrugter i køkkenet. Vi snakker om iblødsætning, tilberedning, forberedelse, opbevaring og tilsmagning, og sætter fokus på variationen af bønner, ærter og linser og deres forskellige anvendelsesmuligheder. Vi går i køkkenet og får praktisk erfaring med bælgfrugter og arbejder med hvordan vi får fantastiske smage og konsistenser ind i retter med bælgfrugter.
Hvad lærer du:
• At planlægge og arbejde klogt med bælgfrugter i produktionen.
• At opnå et større kendskab til bælgfrugters kulinariske kvaliteter, anvendelsesmuligheder, og tilberedningsmetoder.
• At bringe velsmag ind i måltider med bælgfrugter.
Dato:
D. 28. april 2026
D. 3. november 2026
Tid:
Kl. 08.30-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Madspild på menuen
Til køkkenpersonale
At få bugt med madspild er en vigtig prioritet i Københavns Kommunes mad og måltidsstrategi.
Måske oplever I, at I allerede har godt styr på madspildet. Men erfaringen viser, at man altid kan blive bedre og finde blinde vinkler. Når man gør det, gavner det både klima og madbudgettet.
På dette kursus går vi i dybden med, hvordan madspild kan begrænses både i køkkenet og på stuerne, og hvordan råvarer og rester kan udnyttes til fulde. Samarbejdet mellem køkken, ledelse, værter og alle involverede parter er et vigtigt fokus på kurset.
Vi taler også om, hvordan madspild kan måles og vurderes på måder, der giver mening i jeres hverdag, og I får konkrete værktøjer til at gøre madspild til et fælles fokus i institutionen.
Vi arbejder med tips og tricks, der giver et godt køkkenflow – herunder brug af ”planlagte rester”, som både kan reducere madspild, spare tid og give gode spiseoplevelser.
Hvad lærer du?
• At planlægge menuer og indkøb, så du kan reducere dit madspild
• At gøre madspild til et fælles fokus i institutionen
• At registrere madspild på en praktisk måde
• Konkrete værktøjer til at mindske madspild
Dato:
D. 2. juni 2026
D. 20. oktober 2026
Tid:
Kl. 08.30-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Brug dine rester - på pålægsdagen
Til køkkenpersonale
Klog brug af rester er win-win: Det mindsker madspild, forbedrer arbejdsgange, reducerer klimaaftrykket og giver mere luft i køkkenbudgettet.
På dette kursus bruger vi rester som omdrejningspunkt for at arbejde kreativt med pålæg til rugbrødsdagene.
Rester af ugens madproduktion vil altid i større eller mindre grad hobe sig op i køkkenet i hverdagen.
Heldigvis kan mange rester bruges på spændende og velsmagende måder, der mindsker madspild og skaber variation på pålægsdagene.
Kurset tager udgangspunkt i nogle af de samme temaer som kurset “Madspild på menuen”.
Hvad lærer du?
• At tænke kreativt ved brug af rester. Både de planlagte og dem, der opstår ved de daglige måltider
• Inspiration til pålæg til frokost og mellemmåltider, hvor du udnytter dine rester
• Hvordan du kan bruge rester til at skabe nye retter og samtidig minimere madspild
Dato:
D. 19. maj 2026
Tid:
Kl. 12.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Sådan køber du klogt ind - med Hørkram
Til køkkenpersonale
Vil du blive endnu bedre til at bestille varer gennem kommunens indkøbsaftale? Så er dette kursus noget for dig.
På kurset følger vi hele indkøbsrejsen, fra indkøbsliste til modtagelsen af varerne. Du lærer hvordan du navigerer i Hørkrams webshop, får tips og tricks til at optimere din varesøgning og kommer i mål med at afgive ordren.
Kurset giver dig en forståelse for kommunens indkøbsaftale og de mange muligheder, der ligger heri. Du lærer, hvordan du bruger indkøbsaftalen bedst muligt, både når det gælder kvalitet, pris og bæredygtighed. Du får også nyttige tips og tricks til at finde de bedste varer til den bedste pris, og til at undgå de mest almindelige fejlkøb.
Hvad lærer du?
• Filtrering og søgning af varer - herunder at finde aftalevarer og økologi
• Hvordan du ser dit Økologiregnskab
• Hvordan du klogest bruger favoritlister
Datoer:
D. 15. april 2026
D. 17. november 2026
Tid:
Kl. 12.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Hos jer - Pædagogiske madaktiviteter på stuen
På tværs af personalegruppen
Denne workshop giver inspiration og hjælper jer med at prioritere pædagogiske madaktiviteter hos jer på en måde, der passer til jeres ønsker og hverdag.
Leg og aktiviteter med mad pirrer børnenes nysgerrighed og giver mulighed for at møde nye smage og råvarer i en anderledes ramme, end ved dagens måltider omkring bordet. Workshoppen
starter med et kort oplæg omkring hvad madaktiviteter kan gøre for børns madmod og madglæde.
Herefter afprøver vi et par simple aktiviteter der kan være med til at give en idé om hvad en pædagogisk madaktivitet kan. Vi afslutter med en proces, hvor vi sammen finder ud af hvilke aktiviteter, der vil fungere godt hos jer og hvordan I får dem integreret i jeres årshjul.
Hvad lærer I?
• Hvordan I kan planlægge, evaluere og forankre jeres pædagogiske madaktiviteter
• Hvordan de pædagogiske madaktiviteter kan være med til at styrke madmod
• Forslag til konkrete madaktiviteter, der nemt kan integreres i jeres hverdag
Kontakt Meyers Madhus på raadgivning-kk@meyers.dk eller
26 77 31 16 (kl. 9-15) for at booke dette oplæg/workshop hos jer.
Form:
Oplæg og workshop
Varighed:
1,5-2 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Sanselig kommunikation, der styrker madglæde, nysgerrighed og fællesskab
Til køkkenpersonale
På dette kursus får du inspiration til og praktiske øvelser i sanselig kommunikation af institutionens madliv – fra menuplaner til færdige måltider – til både børn, pædagoger og forældre.
Gæsteunderviser Christian Schødts som stolt bærer titlen "madfar" i daginstitutionen Den Grønne Kastanje, deler ud af sin tilgang og metoder til at skabe madglæde, nysgerrighed og fællesskab ved at invitere børn og voksne med ind i køkkenet.
Du får Christians tips til sanselig kommunikation med billeder og videoer på en nem måde, der hverken kræver oceaner af tid eller dyrt udstyr. Vi prøver sammen at anrette, style og fotografere, så du også får praktiske erfaringer med visuelle virkemidler.
Du kan følge Christians arbejde med grønnere børnemad på hans Instagram-profil @bareenbid. Måske kender du også Christian fra Go’ Morgen Danmark, hans bog "Bare én bid – grønnere børnemad" eller fra den lille film ”Mød en køkkenmedarbejder” på bornemenuen.kk.dk/daginstitutioner .
Hvad lærer du?
• Hvordan du kan invitere børn og voksne med ind i køkkenet, og derved skabe madglæde, fællesskab og nysgerrighed
• Hvordan du kan kommunikere menuplaner og de enkelte retter og måltider til både børn, pædagoger og forældre
• Hvordan du kan tage og dele gode billeder og videoer fra jeres madliv i daginstitutionen
Dato:
D. 18. marts 2026
Tid:
12.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Surdejsbagning til børn
Til køkkenpersonale
Vi dykker dybere ned i surdejens univers, med det mål at blive en mester til at bage smagfulde og duftende hvede- og rugbrød med surdej. Vi smager på brødene og snakker om hvad surdej kan, og hvordan I kan tage brød til nye smagfulde højder.
Vi træner også konkret hvordan I lykkes med bagning med surdej og hvordan I får bagningen passet ind i en travl hverdag.
På kurset lærer I hvordan en hvededej med surdej kan blive til både saftige formbrød, pizzafocaccia eller noget helt tredje. I lærer også, hvordan I laver velduftende surdejsrugbrød, som kan blive til simple og lækre mellemmåltider.
Hvad lærer du?
• Teknikker til at arbejde med surdej, både når du bager hvedebrød og rugbrød
• Hvordan en dej kan varieres og blive til forskellige typer bagværk
• Hvordan du får surdejsbagningen til at fungere i en travl hverdag i det professionelle køkken
Dato:
D. 4. juni 2026
Tid:
Kl. 12.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Grønne Verdenskøkkener – Mexico og Mellemamerika
Til køkkenpersonale
Når vi gerne vil have flere velsmagende grønne retter på menuen, er det en rigtig god idé at kigge ud i verden efter inspiration.
Her tager vi på en kulinarisk rejse til Mexico og Mellemamerika og går på opdagelse i køkkener, hvor bønner, majs og krydderier danner fundamentet for en verden af varme, farve og smag.
Vi går på opdagelse i køkkener, der byder på både enkelhed og intensitet – fra sprøde majspandekager og cremet bønnefyld til duftende gryderetter og friske salsaer. Undervejs bevæger vi os lidt på tværs af grænserne og lader os inspirere af både det mexicanske og det guatemalanske køkken.
Fokus er på velsmag, bæredygtighed og madglæde – og ikke mindst på børnevenlige retter, der vækker nysgerrighed og madmod hos både store og små. Du får inspiration til, hvordan du kan bringe nye smage ind i hverdagskøkkenet på en let og overskuelig måde.
Hvad lærer du?
• At bruge velkendte ingredienser og bælgfrugter i nye sammensætninger – og samtidig udvide paletten af råvarer
• At arbejde med at få velsmag frem i nye retter
• At kende grundstenene i køkkenerne fra det sydlige Nordamerika og Mellemamerika
Dato:
D. 1. sept 2026
D. 8 dec 2026
Tid:
08.30-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Smagfulde hverdagssovser
Til køkkenpersonale
Sovs er traditionelt forbundet med klassiske retter og tidskrævende teknikker. På kurset går vi praksisnært til værks og arbejder med, hvordan vi i hverdagen kan skabe smagfulde, men mindre tidskrævende og mere klimavenlige sovser.
Vi arbejder blandt andet med nye teknikker, når vi f.eks. jævner med bælgfrugter, bruger grøntsager som bindemiddel eller opbygger umami i en grøn version af den klassiske brune sovs.
Vi arbejder med sovsens rolle i det daglige måltid – som smagsgiver, stemningsskaber og bindeled på tallerkenen.
Du går hjem med masser af nye teknikker og idéer – og måske et helt nyt blik på, hvad en god sovs er.
Hvad lærer du?
• At arbejde med nye og velkendte teknikker
• At jævne med bælgfrugter
• At arbejde med at få velsmag frem i sovserne
Dato:
D. 10. november 2026
Tid:
12.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Bagværk med bælgfrugter
Til køkkenpersonale
I et mere klimavenligt køkken kan det være nødvendigt at tænke kreativt og kigge nye veje, hvis vi skal sikre et fornuftigt proteinindhold i alle dagens måltider.
Og netop proteinindholdet er særligt vigtigt, når vi laver mad til ældre. Her spiller bælgfrugterne en stor rolle, og på dette kursus dykker vi ned i, hvordan forskellige bælgfrugter kan indgå i sanseligt og ernæringsrigtigt bagværk til morgen, middag, aften –
og alt derimellem.
Vi går i køkkenet og bager med linser, bønner og ærter. Vi giver dem plads i en række af de brød, kager, boller og tærter, I allerede serverer. På den måde kan I fordele proteinerne over hele dagen i de favoritter og bagværksklassikere, I allerede har på menuen. Vi arbejder både med lyse brøddeje, der kan bruges til
teboller og franskbrød samt rugbrød og tærtedeje.
Kager og småkager får også et skud protein, når vi bager med bælgfrugterne.
På kurset lærer du at:
• Anvende klassiske bageteknikker og tips, så resultatet
bliver velsmagende og saftigt
• Forstå, hvordan ærter, bønner og linser kan indgå i
forskellige slags bagværk
Dato:
D. 3. september 2026
Tid:
09.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Hos jer: Brug flere bælgfrugter
Til køkkenpersonale
Bælgfrugter er en vigtig kilde til plantebaserede proteiner; både i hovedmåltider og mellemmåltider.
På dette kursus smager vi på et udvalg af linser, ærter og bønner, og taler om tilberedningsmetoder. Vi taler om, hvor længe de forskellige bælgfrugter skal udblødes og koges, og om hvilke bælgfrugter der er gode at bruge til hvad.
Nogle bælgfrugter er f.eks. mere velegnede til at jævne saucer, mens andre er gode som fyld i sammenkogte retter.
Undervejs vender vi ernæringsanbefalingerne og bliver klogere på, hvor mange bælgfrugter der findes, og hvor ofte man bør inkludere dem i måltiderne.
Såfremt I ønsker det, kan vi også gå i køkkenet, hvor vi i samarbejde på forhånd vælger, hvilke opskrifter, vi vil arbejde med.
Forud for kurset har I en telefonsamtale med vores underviser om jeres produktion og ønsker til kurset.
For booking eller spørgsmål, send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Kursus
Varighed:
1-2 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Hos jer: Indkøbsanalyse - økologi og økonomi (også til de erfarne)
Til køkkenleder og indkøbsansvarlige
Ud fra jeres indkøbstræk fra Hørkram gennemgår vi fødevaregrupperne med henblik på økologi, økonomi og evt. klima. Vi går på opdagelse i jeres indkøb og vender, hvad der bliver købt mest af i kilo og kroner.
På den måde kan vi f.eks. kortlægge, hvor mange kilo I
helt konkret mangler for at komme i mål med økologien. Når I ser indkøbene over længere tid, og ikke kun på den enkelte bestilling, kan I bedre danne jer et billede af indkøbet.
Det vil være muligt at aftale et opfølgningsmøde i kalenderen efter 3-6 måneder for at følge op på jeres fremgang.
Forud for kurset har I en telefonsamtale med vores underviser om jeres produktion og ønsker til kurset.
For booking eller spørgsmål, send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på tlf. +45 26 77 31 16
Form:
Møde
Varighed:
Min. 2 timer
Dato / tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Hos jer: Klimaomstilling
Oplæg til køkken, plejepersonale, ledelse eller beboere/pårørende
Københavns Kommune har et mål om at reducere klimaaftrykket fra fødevareindkøbet med 25 procent. Men hvad betyder “klimaaftryk” egentlig? Hvordan hænger det sammen med valg af råvarer og indkøb?
Og hvad indebærer klimaomstillingen for måltiderne – både på tallerkenen og for de ældre beboere?
Oplægget giver deltagerne viden om, at klimaomstillingen stadig giver plads til gode og genkendelige måltider for beboerne.
Forud for kurset har I en telefonsamtale med vores underviser om ønsker til kurset.
For booking eller spørgsmål, send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Oplæg tilpasset målgruppen
Varighed:
Ca. 30 til 45 min
Dato / tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Hos jer: Ernæringsberegning i Xena
Til køkkenledere og brugere af Xena
Vil I sikre jer, at en dagskost eller ugekost rammer den rette ernæring? Så er kostberegningssystemet Xena et virkeligt godt redskab.
På dette kursus stiller vi skarpt på, hvordan Xena kan bruges til at sikre ernæringen hen over en dagskost eller en hel uge.
Kurset omfatter ikke teknisk oplæring i brug af kostberegningssystemet.
Forud for kurset har I en telefonsamtale med vores underviser om jeres madproduktion og ønsker til kurset.
For booking eller spørgsmål, send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Kursus
Varighed
Efter aftale
Dato / tid
Efter aftale
Sted
Hos jer
Hos jer: Økologisk Spisemærke – regnskab og ansøgning
Til køkkenledere
Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi har et stærkt fokus på klima og økologi. Et af de konkrete mål er minimum 90 % økologiske råvarer i de offentlige måltider, og at kommunens køkkener har Det Økologiske Spisemærke i guld. Da mange af
jer allerede har minimum 90 % økologi, er der ikke så lang vej for også at komme i mål med Det Økologiske Spisemærke i guld. Det er netop det, I kan få hjælp til på dette kursus.
På kurset stiller vi skarpt på Det Økologiske Spisemærke i guld; hvad skal der til for at ansøge om mærket, hvordan håndterer I eventuelle afvigelser i økologiprocent, og hvordan fastholder I guldmærket over tid.
Vi kigger sammen ned i jeres indkøb og snakker om, hvordan I til hverdag arbejder med indkøb og økologi.
Vi laver også en analyse af indkøbet, hvor vi tydeliggør, hvilke udsving I har plads til i det økologiske indkøb – f.eks. i forhold til erstatningsvarer eller andre varer, der ikke købes økologisk. I forlængelse af analysen snakker vi om, hvordan I løbende kan monitorere jeres økologiprocent, og I får gode råd til, hvordan I holder økologiprocenten stabil.
På kurset gennemgår vi den obligatoriske råvarepolitik, som Det Økologiske Spisemærke i guld kræver, I har hængende. Vi
gennemgår derudover de regler, der er til dokumentation, som er de samme uanset, om I har et sølv- eller guldmærke.
Hvis I er klar til det, søger vi sammen om guldmærket på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Forud for kurset har I en telefonsamtale med vores underviser om jeres indkøbspraksis, økologiprocent og ønsker til kurset.
For booking eller spørgsmål, send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Kursus
Varighed:
Efter aftale
Dato / tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Hos jer: Ernæring i køkkenet
Til køkkenpersonale
Den basale ernæringslære og forståelse for, hvad en dagskost består af, både når det handler om normalkost til ældre og Energi- og proteinrig kost til småtspisende, er væsentlig viden for såvel pleje- som køkkenpersonale. Herunder hvilke faktorer, der påvirker den ældre borgers ernæringstilstand, funktionsevne og
livskvalitet.
I dette oplæg gennemgår vi samarbejdet mellem køkken- og plejepersonale fra ernæringsscreening til det færdige måltid. I oplægget kommer vi rundt om ernæringsbehov og de nationale ernæringsanbefalinger for kostformer, portionsstørrelser og måltidsfordeling, og hvilken betydning mellemmåltiderne har for
de to kostformer for at sikre ernæringsindholdet i en fuld dagskost.
På baggrund af oplægget vender vi de konkrete udfordringer og dilemmaer, I oplever i hverdagen, og vi taler om hvilke greb, der skal til for at styrke jeres arbejde med ernæring hele døgnet.
Forud for kurset har I en telefonsamtale med vores underviser om jeres produktion og ønsker til kurset.
For booking eller spørgsmål, send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Oplæg og workshop
Varighed
1,5 time
Dato / tid
Efter aftale
Sted
Hos jer
Hos jer: Bagning - også med bælgfrugter
Til køkkenpersonale
På dette kursus er der mulighed for at dykke ned i klassiske bageteknikker eller bagning med bælgfrugter, alt efter hvad jeres behov er. Kurset kan både fokusere på det søde og det salte bagværk.
Vi arbejder med enkle og effektive teknikker til at bage brød og kager, der passer til borgernes behov og præferencer. Derudover kan vi sætte fokus på brugen af bælgfrugter i bagværk som en god måde at tilføre ekstra protein til alle dagens måltider.
Gennem en række praktiske øvelser tager vi for eksempel udgangspunkt i en grundopskrift på brød, som kan bruges til både teboller, franskbrød og forskellige gærdejskager som kringle, kanelsnurrer og brunsviger. Der kan også arbejdes med en grundopskrift på skærekage med bælgfrugtsmel og olie, som kan varieres med frugt og forskellige toppings.
Inden kurset udvælger vi sammen, hvilke teknikker og brødtyper I ønsker at arbejde med. Drømmer I for eksempel om at bage jeres eget bondebrød, kommer vi ud og hjælper jer i mål.
På kurset lærer I at:
• Bage brød og kager med en god smag og tekstur
• Bruge bælgfrugter til at øge proteinindholdet hen over hele dagen
Forud for kurset har I en telefonsamtale med vores underviser om jeres produktion og ønsker til kurset.
FOR BOOKING OG SPØRGSMÅL:
send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på
tlf. +45 26 77 31 16.
Varighed:
4 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Hos jer: Mindre madspild fra afdeling og køkken
Til ledelse, køkken og udvalgte relevante medarbejdere
Et af målene i Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi er at mindske madspildet. Ingen ønsker at smide mad ud, men at få bugt med madspild kan være en svær opgave at tage fat på i praksis.
Med denne workshop kommer vi hele vejen rundt om det praktiske arbejde med madspild, og vi vender, hvordan I kan arbejde med at mindske madspildet hos jer.
På workshoppen drøfter vi på tværs af faggrupper hvor, hvornår og hvorfor madspildet opstår hos jer.
Herfra taler vi praktiske løsninger og vender, hvordan
der kan lægges en overskuelig plan, der giver overskud og overblik til at komme i gang – eller komme videre.
Dette tilbud kan både være i form af faglig sparring for ledelse eller en workshop for de relevante medarbejdere på tværs af faggrupper.
Forud for workshoppen har I en telefonsamtale med vores underviser om jeres produktion og ønsker til workshoppen. Workshoppen forudsætter deltagere fra flere faggrupper.
For booking eller spørgsmål, send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Workshop
Varighed:
2-3 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Introkursus til dig der arbejder med ældremad i Kbh Kommune
Til køkkenpersonale
Er du nyansat som køkkenmedarbejder, eller har du blot brug for at blive introduceret til de politiske og faglige rammer for ældremaden i Københavns Kommune, er her muligheden for at få en introduktion til dette.
Vi kommer bredt omkring og drøfter maden og måltidets mange funktioner.
Vi dykker ned i Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi, hvor vi også kommer omkring de politiske målsætninger om økologi, klima og madspild samt samarbejdet om måltidet. Vi kommer også omkring den gastronomiske og ernæringsmæssige
vinkel.
På kurset bliver du klædt på til arbejdet med Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi, hvad den betyder i praksis, og hvordan du sammen med dine kollegaer kan arbejde henimod målene.
På kurset introduceres du til:
• Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi
• De officielle anbefalinger og retningslinjer for mad til
ældre i Københavns Kommune
• Det praktiske arbejde med at skabe god ældremad til
gavn og glæde for borgerne
Datoer:
D. 18. juni 2026
D. 11. november 2026
Tid:
Kl. 12.00 - 15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Hos jer: Salater med bælgfrugter
Til køkkenpersonale
På kurset udvider vi de klassiske grønne salater med masser af planteproteiner, smag fra tilberedte grøntsager, syltede elementer og aromaer. Så resultatet bliver mere spændende salater – der samtidig også giver mere energi og protein i hver
bid. Derfor kan salaterne på dette kursus bidrage til at komme i mål med pejlemærkerne, fordi de introducerer flere proteiner fra planteriget i salaten.
Vi arbejder sensorisk med fylde og konsistenser; blødt og sprødt, og vi arbejder med at give alle grundsmagene plads.
Vi tager udgangspunkt i jeres behov. Forud for kurset har I en telefonisk snak med vores underviser om jeres produktion og ønsker til kurset.
For booking eller spørgsmål, send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Kursus og skuekøkken
Varighed:
1-2 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Hos jer: Indkøbsanalyse - Klima, ernæring og de rette mængder
Til køkkenleder, menuplanlægger og/eller indkøbsansvarlig
I omstillingen til mere klimavenlig mad reducerer vi mængden af de traditionelle, animalske proteinkilder og øger anvendelse af de grønne proteiner. Det sætter naturligt nok et særligt fokus på, at måltiderne fortsat indeholder den rette ernæring for den enkelte borger.
På dette møde bruger vi ernæringsanbefalingerne til at undersøge jeres indkøb – både klimamæssigt og i forhold til ernæringen – med udgangspunkt i jeres konkrete muligheder og behov. Vi kan også kigge ind i, om indkøbte mængder svarer til antal spisende og deres ernæringsbehov.
Forud for kurset har I en telefonsamtale med vores underviser om jeres ønsker til kurset.
For booking eller spørgsmål, send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Møde
Varighed:
2 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Hos jer: Måltidet som en del af kerneopgaven (SUF)
Til plejepersonale
Måltidet har mange dagsordener og opgaver, der skal forenes. Det skal både understøtte borgeres ernæring, livskvalitet, rehabilitering, medbestemmelse og involvering. Det er ikke nogen let opgave at løse, men når det lykkes, er det til stor gavn for beboerne.
På kurset arbejder vi med at gøre måltidet så konkret som muligt ved at stille skarpt på helt praktiske virkemidler, der kan løfte måltidsoplevelsen og understøtte beboerinddragelse og borgernes funktionsevne. Vi kommer omkring forståelsen for ernæring, og hvad en dagskost består af, både når det handler om normalkost til ældre og Energi- og proteinrig kost til småtspisende som et vigtigt afsæt for at lykkes med måltidet.
Vi vender også, hvad der sker med vores sanser, når vi bliver ældre, og hvordan vi med små greb kan påvirke appetitten og sanseligheden. Når duft-, smags-, syns-, høre- og følesans ændrer sig, er der brug for ekstra fokus på, hvordan farver, konsistenser, smage og dufte kan bidrage til appetitopbygning.
Vi arbejder med praktiske virkemidler til at inddrage beboerne i måltiderne og giver konkrete forslag til, hvordan I kan arbejde med systematiske observationer af borgerne, rammerne for måltidet og den rehabiliterende tilgang.
Forud for oplæg og evt. workshop har I en telefonsamtale med
vores underviser om jeres behov og ønsker.
For booking eller spørgsmål, send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Oplæg og workshop
Varighed:
2-3 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Farser med mindre kød (SUF)
Til køkkenpersonale
Vil du lære at lave farser med mindre kød og skabe en mere bæredygtig køkkenpraksis – uden at gå på kompromis med smag, ernæring og kvalitet?
Fars indgår i mange velkendte og populære retter. På dette kursus stiller vi skarpt på, hvordan du både kan ramme velsmag, ernæring og en kødmængde, der går i spænd med klimamålene for mad til ældre.
Du får inspiration, viden og praktiske færdigheder til at skabe farser med bælgfrugter, der egner sig til ældre beboere på plejehjem. Vi dykker ned i, hvordan I kan reducere mængden af kød i en fars og stadig sikre god tekstur og velsmag i retten.
Vi arbejder med bælgfrugter og kød for at sikre en optimal ernæringssammensætning, når mængden af kødet reduceres.
På kurset lærer du at:
• Lave en velsmagende fars med mindre kød, som kan bruges på mange måder
• Anvende gode produktionsmønstre og skabe synergier mellem produktioner
• Forstå og udnytte umami for at opnå størst mulig
velsmag
Dato:
D. 28. oktober 2026
Tid:
12.00 - 15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Kost med modificeret konsistens i praksis - dysfagidiæt
Til køkkenpersonale
Dette kursus er et to-dags kursus.
På kurset kommer vi hele vejen omkring planlægning, tilberedning og håndtering af Kost med modificeret konsistens (dysfagidiæt) i jeres produktion. Vi arbejder med konsistenstyperne blød, gratin og cremet og har fokus på både det varme og det kolde måltid.
Kurset afholdes over to dage og giver tid til både praktisk køkkenarbejde og drøftelser af hvordan man kommer i mål med dysfagidiæt i praksis, I vil komme hjem med masser af ny inspiration og værdifuld sparring med kollegaer fra andre plejehjemskøkkener.
Den første dag har vi fokus på at arbejde praktisk i køkkenet med opskrifter og tilberedningsmetoder.
På dag to skifter fokus til håndtering, opbevaring, opvarmning og især, hvordan I kan integrere dysfagidiæt med den øvrige produktion.
På kurset lærer du at:
• Arbejde praktisk med konsistenserne blød, gratin og cremet ift. tilberedning, velsmag og variation
• At håndtere, opbevare og opvarme dysfagidiæt optimalt, så konsistens og spiseoplevelsen bliver som tiltænkt
• At indarbejde dysfagidiæt, så det bliver håndterbart i jeres daglige madproduktion
Datoer:
D. 10.-11. juni 2026
D. 1.-2. december 2026
Tid:
09.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Supper og sovser
Til køkkenpersonale
I et travlt køkken kan det være fristende at gribe til færdiglavede fonder, supper og saucer. Men der er mange gode grunde til at lave dem selv. Ikke alene får du en langt dybere og rigere smag, men du sparer også penge og udnytter dine råvarer optimalt.
På dette kursus laver vi grøntsagsbaserede supper og sovser – både klassisk og jævnet med bælgfrugter.
Vi vender, hvordan rester kan bruges til at forvandle fødevarer, som ellers ville ende som affald, til smagfulde grundelementer i dine retter.
Du får praktiske teknikker til at udvinde den fulde smag af simple råvarer og samtidig reducere behovet for pulver og færdigfond. Vi arbejder selvfølgelig med tilsmagning, så vi skaber dybde og
fylde i smagen.
På kurset lærer du at:
• Lave kraftfulde supper og sovser fra bunden med simple råvarer
• Jævne supper og sovser – klassisk og med bælgfrugter
• Skabe mere smag uden brug af pulver og pasta
Dato:
D. 21. maj 2026
Tid:
12.00 - 15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Hos jer - Hæv bagværket til nye højder
Til køkkenpersonale
Dette kursus bliver skræddersyet specifikt til jeres behov inden for bagning. Sammen med en bager og bageunderviser er der fokus på at udvikle jeres bagerutiner, opskrifter m.m. i retning af bedre kvalitet og gode arbejdsgange.
Efter booking, forud for kurset bliver I ringet op af vores bageunderviser og afklarer sammen, hvad I gerne vil arbejde med.
Måske har I allerede et konkret ønske – men hvis ikke, hjælper vi jer med gode forslag til, hvad vi kan bruge kurset på. Vi finder ud af, hvad der er vigtigst for jer, og hvad vi kan nå, inden for kursets rammer.
Et konkret eksempel kunne være et brød, I bager, der måske fungerer godt, når I bager få brød, men ikke fungerer, nå mængden er stor. Det kan også være et ønske om at integrere nye brødtyper - f.eks. bondebrød- at bage kager med bælgfrugtemel
eller andre metoder og rutiner for dejhåndtering, afbagning m.m.
Efter kurset vil I kunne følge op med bageunderviseren og få sparring på, hvad der fungerer og ikke fungerer.
På kurset lærer I at:
• Komme helt i mål med jeres bagværk – det I allerede bager eller noget, I godt kunne tænke jer
• Optimere arbejdsgange, så bagning bliver lettere at passe ind i hverdagen samtidig med, at kvaliteten løftes
Form:
Kursus
Varighed:
Efter aftale
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Hos jer - Vejen til velsmag
Til køkkenpersonale
Vi stiller skarpt på velsmagen med afsæt i jeres dagligdag. Målet
med kurset er at udfordre jer selv og hinanden til at udvikle
konkrete tilberedninger, der løfter og varierer smagsoplevelsen med råvarer, som I kender.
Kurset er bygget op i tre trin:
1. Vi tager en indledende faglig snak om arbejdet med velsmag i jeres køkken. De velkendte fem grundsmage er et naturligt afsæt, men herfra udvider vi blikket til især at tale om konsistenser, tilberedningsmetoder, udseende, farver m.m.
2. Vi går i køkkenet og arbejder med råvarer og tilberedninger – men helt uden opskrifter. Vi skal udvikle og ’lege’ i køkkenet.
3. Endelig smager vi på maden og taler om, hvordan dagens erfaringer kan bruges i jeres produktion.
På kurset lærer I at:
• Få en forståelse for sensorik i praksis
• Hvordan variation i tilberedninger kan løfte smagsoplevelsen
• Hvor stor betydning dit håndværk kan have i vejen til velsmag
Form:
Kursus
Varighed:
1-2 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Brug dine rester - retter med brød
Til køkkenpersonale
Rester af brød vil altid i større eller mindre grad hobe sig op i køkkenet i hverdagen. Heldigvis kan alle rester bruges på spændende måder i andre retter eller til at skabe helt nye retter.
Vi bruger brødet som omdrejningspunkt til at arbejde kreativt med rester. Når brødet anvendes i reelle måltider og ikke blot som et sprødt drys på toppen af en ret eller i en fars, bliver det en god måde at minimere madspild og få flere mættende måltider ud af resterne.
Kurset er for dig, der gerne vil finde nye retter, der hjælper med at reducere dit madspild. Du får inspiration til at bruge især brødrester til at skabe variation i dine retter, med tips og tricks til nye teknikker.
Hvad lærer du?
• At tænke kreativt ved brug af rester af brød og andre rester. Både de planlagte og dem, der opstår ved de daglige måltider
• Hvordan du kan bruge brødrester til at skabe nye retter og samtidig minimere madspild
Dato:
D. 6. oktober 2026
Tid:
12.00 - 15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Hos jer: Streetfood til aftensmad
Til dig der laver mad til og med borgere
En god indgang til at få flere grønne retter på menuerne er at kigge ud i Verdens køkkener, hvor planter traditionelt fylder mere i dagens måltider, og hvor de lykkes med at få mad med lidt eller slet ingen kød til at smage fantastisk.
Vi arbejder med nye klassikere fra verdenskøkkenerne, som vi har taget til os i vores hverdagsmad, og som nu er en del af de velkendte retter. Her tæller både street food-retter, varme curries og asiatiske favoritter.
Vi viser vejen til velsmag med teknikker og smage fra forskellige verdenskøkkener.
Vi udvælger på forhånd sammen en ret, som vi tager udgangspunkt i. I bestiller varerne, og sammen går vi i køkkenet og forbereder en ret, som I kan servere som aftensmad.
Hvad lærer du?
• At få grøntsager til at smage af mere med teknikker fra Verdens køkkener
• At udvide dit repertoire med nye klassikere fra Verdens køkkener
Forud for kurset har I en telefonsamtale med vores underviser om praktiske forhold og ønsker til kurset.
FOR BOOKING OG SPØRGSMÅL:
send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på
tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Kursus
Varighed:
Minimum 2 timer
Dato / tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Klimavenlige farser - med og uden kød
Til køkkenpersonale
Fars er et ’grundstof’ i mange velkendte og populære retter. På dette kursus går vi i dybden med håndværket og arbejder med teknikker, konsistenser og tilberedningsmetoder.
Vi arbejder både med helt grønne opskrifter og farser, hvor en mindre mængde kød gør en stor forskel for smag og konsistens. Vi ser på, hvordan de grundfarser vi arbejder med kan varieres efter sæson og efter hvad du har af rester i køleskabet. Du bliver klædt på til, hvordan du kan komme i mål med de forskellige farser, og får tips og tricks til hvad du kan gøre, når teksturer
eller konsistenser driller.
Hvad lærer du?
• At få de gode konsistenser og smage frem i farserne
• Teknikker og råd til, hvis farsen driller
• At prøve dig frem med forskellige typer af fars
Dato:
D. 14. april 2026
D. 25. november 2026
Tid:
Kl. 12.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Grønne verdenskøkkener - Thailand
Til køkkenpersonale
På dette kursus går vi på jagt efter velsmagen i det thailandske køkken og lærer, hvor den store velsmag i de thailandske retter kommer fra. Vi arbejder med tilberedningsmetoder og med tilsmagning med de mange klassiske fermenterede umamibomber som fiskesauce, østerssauce, teriyakisauce og soyasauce.
Vi ser også på, hvordan thailandsk mad er bygget op omkring at balancere sødme, syre, fedme og skarphed og ikke mindst om at bevare sprøde konsistenser, som de fleste børn holder af. Aromaer og dufte fra friske krydderurter, ingefær og limeblade fuldender oplevelsen af sanselighed, og løfter de grønne retter til
et nyt niveau.
Hvad lærer du?
• At få masser af god smag og konsistenser ved at bruge teknikker fra det thailandske køkken
• At kende og bruge ingredienser fra Thailand til at lave mad af råvarer fra vores breddegrader
• Hvordan forskellige krydderurter og smagsgivere fra Thailand kan bringe variation og velsmag ind i grønnere børnemad
Datoer:
D. 20. februar 2026
D. 30. april 2026
Tid:
Kl. 08.30 - 15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Umami i det grønne køkken
Til køkkenpersonale
Velsmagen i det grønne køkken er en vigtig drivkraft for at lykkes med at lave grønne måltider. Som med al madlavning er arbejdet med de fem grundsmage, konsistenser, aromaer og ikke mindst madens udseende afgørende.
I et grønt køkken er umami et kapitel for sig og meget tyder på, at en passende intensitet af umami, den femte grundsmag, spiller en stor rolle for, om vi oplever et måltid som tilfredsstillende.
Umami forbindes ofte med smagen af kød. På dette kursus dykker vi længere ned i, hvordan man arbejder målrettet med umami i menuen, og hvordan vi finder og opdyrker umami i planteriget blandt grøntsager, svampe og alger.
Dette kursus er for dig, der ønsker en teoretisk indføring i arbejdet med velsmag gennem fokuseret arbejde med umami.
Hvad lærer du:
• Hvordan man kan sikre velsmag gennem arbejdet med madens grundsmage, konsistens, aromaer og udseende.
• Hvordan man arbejder målrettet med at med at
sikre umami i grønne retter.
Datoer:
D. 5. februar 2026
D. 25. august 2026
Tid:
Kl. 12.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
I marken hos det regenerative landbrug Godis Grønt
-Bliv klog på grøntsagernes vej fra jord til tallerken-
Til køkkenpersonale, pædagoger og hele madlivsgruppen
Denne kursusdag foregår på det økologiske landbrug Godis Grønt, hvor vi dykker ned i grøntsagernes verden – direkte fra mark til måltid. Vi tager en rundtur i marken og høster sæsonens friske grøntsager og laver enkle, velsmagende retter over bål under åben himmel.
Mens vi spiser i det store drivhus blandt planterne, drøfter vi, hvordan vi kan bruge dagens viden og inspiration hjemme i køkkenerne og ved måltiderne.
Godis Grønt dyrker efter regenerative metoder, som genopbygger jordens sundhed og understøtter en bæredygtig fremtid. Du får indblik i produktionen af råvarerne og i, hvor meget det kræver at producere økologiske råvarer af høj kvalitet.
Dagen er praktisk, faglig og sanselig. Uanset om du står i køkkenet eller arbejder pædagogisk med maden, får du ny inspiration og konkrete værktøjer med hjem.
Hvad lærer du?
• Forståelse for hvordan et regenerativt landbrug genopbygger jorden og bidrager til bæredygtig fødevareproduktion
• Hvordan dit valg af råvarer kan have betydning for klimaet
• Hvordan friske sæsongrøntsager kan blive til dejlige enkle retter, som kan bruges både i køkkenet og som pædagogisk aktivitet
Datoer:
D. 20. maj 2026
D. 17. juni 2026
D. 9. sept 2026
D. 30. sept 2026
Tid:
Kl. 09.00-15.00
Sted:
Vi mødes hos Godis Grønt kl. 09.00.
Der går tog fra Nørreport til Lejre Station – derfra er der ca. 700 meter til fods. Toget fra Nørreport tager ca. 1 time
Adresse:
Godis Grønt
Blæsenborgvej 9
4320 Lejre
Hos jer: Bagning - også med bælgfrugter
Til køkkenpersonale
På dette kursus er der mulighed for at dykke ned i klassiske bageteknikker eller bagning med bælgfrugter, alt efter hvad jeres behov er. Kurset kan både fokusere på det søde og det salte bagværk.
Vi arbejder med enkle og effektive teknikker til at bage brød og kager, der passer til borgernes behov og præferencer. Derudover kan vi sætte fokus på brugen af bælgfrugter i bagværk som en god måde at tilføre ekstra protein til alle dagens måltider.
Gennem en række praktiske øvelser tager vi for eksempel udgangspunkt i en grundopskrift på brød, som kan bruges til både teboller, franskbrød og forskellige gærdejskager som kringle, kanelsnurrer og brunsviger. Der kan også arbejdes med en grundopskrift på skærekage med bælgfrugtsmel og olie, som kan varieres med frugt og forskellige toppings.
Inden kurset udvælger vi sammen, hvilke teknikker og brødtyper I ønsker at arbejde med. Drømmer I for eksempel om at bage jeres eget bondebrød, kommer vi ud og hjælper jer i mål.
På kurset lærer I at:
• Bage brød og kager med en god smag og tekstur
• Bruge bælgfrugter til at øge proteinindholdet hen over hele dagen
Forud for kurset har I en telefonsamtale med vores underviser om jeres produktion og ønsker til kurset.
FOR BOOKING OG SPØRGSMÅL:
send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på
tlf. +45 26 77 31 16.
Varighed:
4 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Hos jer: Køkkenværksted med jeres borgere
Til socialpædagoger og borgere
Tag borgerne med i køkkenet og skab fælles, sanselige madoplevelser i trygge rammer hos jer selv. På dette kursus forvandler vi jeres køkken til et levende værksted, hvor borgere og socialpædagoger sammen arbejder med madlavning som en social, pædagogisk og praktisk aktivitet.
Inden kurset vælger I én af to enkle og velsmagende retter 1) Bao med karamelliseret fyld og sprøde grøntsager eller 2) indisk curry med chutney og fladbrød.
På kursusdagen guider vi jer gennem tilberedningen og giver inspiration til, hvordan madlavning kan styrke deltagelse, medbestemmelse og fællesskab – med maden som fælles
omdrejningspunkt, uanset borgernes funktionsniveau.
På kurset lærer I:
• Hvordan madlavning kan bruges som en social og
pædagogisk aktivitet
• Hvordan I kan understøtte borgernes selvstændighed og deltagelse i måltidet
• Redskaber til struktur, ro og medinddragelse i køkkenet
• Inspiration til at bruge madlavning i fx botræning og måltidsfællesskaber
FOR BOOKING OG SPØRGSMÅL:
send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på
tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Kursus og pædagogisk værksted
Varighed:
Ca. 2-3 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Grønne Verdenskøkkener – Mexico og Mellemamerika
Til køkkenpersonale
Når vi gerne vil have flere velsmagende grønne retter på menuen, er det en rigtig god idé at kigge ud i verden efter inspiration.
Her tager vi på en kulinarisk rejse til Mexico og Mellemamerika og går på opdagelse i køkkener, hvor bønner, majs og krydderier danner fundamentet for en verden af varme, farve og smag.
Vi går på opdagelse i køkkener, der byder på både enkelhed og intensitet – fra sprøde majspandekager og cremet bønnefyld til duftende gryderetter og friske salsaer. Undervejs bevæger vi os lidt på tværs af grænserne og lader os inspirere af både det mexicanske og det guatemalanske køkken.
Fokus er på velsmag, bæredygtighed og madglæde – og ikke mindst på børnevenlige retter, der vækker nysgerrighed og madmod hos både store og små. Du får inspiration til, hvordan du kan bringe nye smage ind i hverdagskøkkenet på en let og overskuelig måde.
Hvad lærer du?
• At bruge velkendte ingredienser og bælgfrugter i nye sammensætninger – og samtidig udvide paletten af råvarer
• At arbejde med at få velsmag frem i nye retter
• At kende grundstenene i køkkenerne fra det sydlige Nordamerika og Mellemamerika
Dato:
D. 1. sept 2026
D. 8 dec 2026
Tid:
08.30-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Samarbejdet om de grønne måltider
Workshop for køkken og socialpædagoger
Vi byder jeres medarbejdergruppe indenfor i Meyers Madhus til en dag med både kulinariske aktiviteter i køkkenet og faglige snakke. Det skal handle om, hvordan I sammen lykkes bedst med måltiderne hos jer til gavn for jeres borgere – med særligt fokus på hvordan I baner vejen for grønnere måltider som led i at reducere klimaaftryk, indfri økologimål m.m.
Sammen med en gastronomisk rådgiver kan vi bl.a. drøfte de metoder, aftaler og initiativer, der skaber gode måltider med hyggelig stemning og derigennem støtter op om arbejdet med målene for mad og måltider.
Sammen tilbereder vi en velsmagende og samtidig simpel grøn ret i køkkenet, spiser et fælles måltid og snakker om, hvordan I kan samarbejde om at gøre måltiderne hos jer endnu bedre og om hvordan kan bruge inputs fra kurset i jeres hverdag.
Hvad får I med jer:
• Tværfaglige drøftelser om rammerne for måltidet hos jer
• Workshop-øvelser i køkkenet med fokus på samarbejde mellem faggrupper
• Inspiration til arbejdet med grønnere mad, der passer til jeres borgere
Kurset er en tværfaglig workshop og kræver minimum 9 deltagere.
Forud for kurset har I en telefonsamtale med vores underviser om praktiske forhold og ønsker til kurset.
FOR BOOKING OG SPØRGMÅL:
Send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på
tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Workshop
Varighed:
Kl. 09.00-15.00
Dato/tid :
Efter aftale
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N.
Smagfulde hverdagssovser
Til køkkenpersonale
Sovs er traditionelt forbundet med klassiske retter og tidskrævende teknikker. På kurset går vi praksisnært til værks og arbejder med, hvordan vi i hverdagen kan skabe smagfulde, men mindre tidskrævende og mere klimavenlige sovser.
Vi arbejder blandt andet med nye teknikker, når vi f.eks. jævner med bælgfrugter, bruger grøntsager som bindemiddel eller opbygger umami i en grøn version af den klassiske brune sovs.
Vi arbejder med sovsens rolle i det daglige måltid – som smagsgiver, stemningsskaber og bindeled på tallerkenen.
Du går hjem med masser af nye teknikker og idéer – og måske et helt nyt blik på, hvad en god sovs er.
Hvad lærer du?
• At arbejde med nye og velkendte teknikker
• At jævne med bælgfrugter
• At arbejde med at få velsmag frem i sovserne
Dato:
D. 10. november 2026
Tid:
12.00-15.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
I marken – Inspirationstur med borgere til Grennessminde
Særligt for socialpædagoger involveret i måltidet og for borgere
Tag din kollega og nogle af de borgere, du arbejder med, under armen, og få ny inspiration til, hvordan måltider og arbejdet med råvarer kan bruges aktivt i det socialpædagogiske arbejde.
Vi besøger Grennessminde – et bo-, arbejds- og uddannelsessted for borgere med særlige behov og kompetencer. Grennessminde ligger i naturskønne omgivelser i Taastrup og rummer blandt andet et økologisk gartneri, bageri, café og gårdbutik. Her finder du også både store og små besøgsdyr samt et hyggeligt værksted.
På dagen går vi en tur i drivhuset, hvor vi høster, dufter, sanser og smager. Vi tilbereder maden sammen over bål og får inspiration til, hvordan madens mange processer kan skabe fællesskab, læring og trivsel.
Det får I med jer:
• Hvordan man kan bruge råvarer og måltider i det socialpædagogiske arbejder
• Om bæredygtighed og om råvarernes vej fra jord til bord
VED TILMELDING:
Hver pædagog kan tage MAX 5 BORGERE med på turen.
Skriv en mail til madhus@meyers.dk med forventet antal borgere tilknyttet din booking.
Dato:
D. 8. oktober 2026
Varighed:
Kl. 9.30-14.00
Sted:
Vi mødes i Meyers Madhus.
Adressen er Nørrebrogade 52C, 2200 København N
Bussen kører kl. 9.30.
Vi er tilbage igen ved Meyers Madhus kl. 14.00.
Hos jer - Ernæring til jeres målgruppe
For køkkenpersonale, socialpædagoger og sygeplejefagligt personale
På dette kursus stiller vi skarpt på jeres målgruppes ernæringsbehov. Det daglige samarbejde mellem køkken og pædagoger har stor betydning for borgernes ernæringstilstand. På kurset dykker vi ned i de officielle ernæringsanbefalinger tilpasset jeres målgruppe. Vi ser på, hvordan målgruppens behov påvirker appetitten, hvilke mellemmåltider, der vil fungere godt, og hvordan I kan lykkes med at planlægge gode måltider hen over hele dagen, hvor velsmag, den rette ernæring og hyggelige rammer forenes.
Vi taler om måltiderne hen over dagen og om metoder, der kan motivere til gode madvalg. Desuden præsenteres I for initiativer og værktøjer, der skaber inddragelse og god stemning omkring spisebordet og dagens øvrige måltider – både for jer med og uden eget køkken.
Det får I med jer:
• Konkrete værktøjer til at indtænke målgruppens behov i dagens måltider
• Oplysning og viden om målgruppens ernæringsbehov og appetit
Inden kurset vil vores kliniske diætist kontakte jer telefonisk for at drøfte jeres målgruppe og de udfordringer, I møder i hverdagen.
FOR BOOKING OG SPØRGSMÅL:
Send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på
tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Oplæg og workshop
Varighed:
2-3 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Hos jer - Måltidet som en del af kerneopgaven (SOF)
For socialpædagoger
De daglige måltider har mange potentialer og dagsordener. De kan skabe gode oplevelser, give følelsen af fællesskab og støtte borgerens trivsel og medbestemmelse – samtidig er de med til at sikre, at ernæringsbehovene bliver dækket. Det kan være en udfordrende opgave, men når det lykkes, styrker vi et måltidsfællesskab, hvor vi kan være sammen om det fælles tredje, skabe tryghed og glæde omkring måltidet og være gode rollemodeller.
I dette oplæg sætter vi fokus på, hvordan måltiderne hver dag kan bruges aktivt i det socialfaglige arbejde. Vi giver praktiske greb til at styrke borgerinddragelse, appetit og måltidsglæde – og hvordan sanser, farver, dufte og stemning kan gøre en forskel.
Vi giver konkrete redskaber til at blive bevidste om og tilpasse rammerne omkring måltidet, så de understøtter både fællesskab, trivsel og udvikling.
Forud for oplæg og evt. workshop har I en telefonsamtale med vores underviser om jeres behov og ønsker.
FOR BOOKING OG SPØRGSMÅL:
send en mail til raadgivning-kk@meyers.dk eller ring på
tlf. +45 26 77 31 16.
Form:
Oplæg og workshop
Varighed:
2-3 timer
Dato/tid:
Efter aftale
Sted:
Hos jer
Godt bagværk til eftermiddag (primært for KKFO, Ungeværker og klubber)
Særligt til klubber og fritidsinstitutioner.
Godt brød er en nem og nærende måde at stille eftermiddagssulten på. Hjemmelavet, friskbagt brød er godt for økonomi, økologi og velsmag – og hvem elsker ikke duften af nybagt brød, der spreder sig i huset?
På dette kursus lærer I at bage et enkelt hvedebrød, der egner sig både til morgen- og eftermiddagsmåltider, samt mere fyldige madbrød.
Vi arbejder med både lyse og mørke typer bagværk og giver jer opskrifter, der nemt kan indgå i jeres hverdag.
Datoer:
D. 5. marts 2026
D. 17. september 2026
Tid:
9.30 – 13.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Simple snacks til eftermiddag (primært for KKFO, Ungeværker og klubber)
Særligt til klubber og fritidsinstitutioner
Vi går i køkkenet og laver en række simple og bæredygtige snacks til eftermiddag.
Vi fokuserer på, hvordan I kan strukturere jeres eftermiddagsmåltider og skabe gode rutiner. På den måde kan I frigive tid og få overskud til at arbejde med bæredygtige eftermiddagsmåltider, uden at gå på kompromis med kvalitet og smag. På kurset kommer vi også omkring eftermiddagsmåltidets vigtige rolle for fællesskabet, maddannelse og den daglige trivsel.
Datoer:
D. 23. april 2026
D. 29. september 2026
Tid:
kl. 09.30-13.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N
Menuplanlægning (primært for KKFO og klubber)
Særligt til klubber og fritidsinstitutioner.
God menuplanlægning kan være med til at sikre, at eftermiddagsmåltiderne bliver lavet på kortere tid, er mere velsmagende og indeholder den rette ernæring.
Planlægning giver også et bedre overblik over økonomien, så der bliver plads til kvalitet og økologiske råvarer, samt et bedre indblik i, hvornår det er fordelagtigt at inddrage børnene i madlavningen. Vi kommer omkring gode indkøb via Kvantum og de hygiejneregler, der følger med, når man går i køkkenet.
På kurset udarbejder I jeres egen menuplan, hvor vi indtænker budget, økologiske råvarer, inddragelse og ernæring.
Datoer:
D. 16. april 2026
D. 5. november 2026
Tid:
kl. 09.30-13.00
Sted:
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N